Stor flagspætte er den mest almindelige spætteart i Norden og kendes på den svart-hvide fjerdragt med hvide skulderfelter, hvide vingebånd og rød undergump. Hannen har en rød plet i nakken, som hunnen mangler, mens ungfuglen har rød isse i stedet. Kropslængden er 23-26 cm, vingefanget 38-44 cm og vægten 70-98 gram, og kaldet er et skarpt "kick!".
Fra marts til maj trommer fuglen intenst – omkring 10-16 slag i sekundet, accelererende og derefter dæmpende – som revirmarkering og for at tiltrække mage. Stor flagspætte hakker selv sit redehul ud i et levende eller uddøende træ og laver typisk et nyt hul hvert år; hunnen lægger 4-7 æg, som ruges i 11-13 dage, og ungerne bliver i redehullet i 20-24 dage. Føden består af insektlarver under barken, frø fra kogler – som fuglen kiler fast i en "smedje" for at hakke dem ud – samt talgboller ved foderbrættet; den tager desuden lejlighedsvis unger fra andre fugles reder. Bestanden er flere steder vokset i takt med, at fuglen har fundet nye fødekilder som talgboller og foderbrætter. I invasionsår kan store mængder fugle desuden komme trækkende fra øst. Spætten tilhører spættefamilien (Picidae) og er udbredt i Europa, Nordafrika og Nordasien, hvor den næsten overalt er standfugl. Størstedelen af verdensbestanden er standfugle; kun fuglene i de koldeste, nordligste dele af udbredelsesområdet trækker. Den brogede sorthvide dragt med røde partier gør arten let at kende, også på afstand.