Mellemflagspætte (Dendrocoptes medius) i Danmark
Mellemflagspætten er en mellemstor, broget spætte med en helrød isse – lidt mindre og slankere end den langt mere almindelige flagspætte. Den kendes fra flagspætten på den helrøde isse uden sort kant, en mere stribet og let lyserødlig bagkrop samt stribede flanker. Ansigtstegningen er mindre kontrastrig end flagspættens og mangler dennes sammenhængende sorte overskægsstribe. Kønnene ligner hinanden, men ungfuglene har en mattere rød isse. Arten måler 20-22 cm med et vingefang på 33-34 cm.
Mellemflagspætten trommer sjældent – i stedet høres et karakteristisk, klagende og langtrukket "gvæææ-gvæææ", som adskiller den fra andre spætter. Arten er knyttet til gamle, grove løvskove, især soleksponeret egeskov med rigeligt dødt ved, hvilket gør den følsom over for moderne skovdrift. Den hakker sit redehul ud i råddent egetræ, og hunnen lægger typisk 4-7 æg. Føden består mest af insekter og larver, som den plukker i barksprækker og på grene – den hugger mindre dybt i veddet end flagspætten – suppleret med frø og nødder om vinteren. I den nordvestlige udkant af udbredelsesområdet er mellemflagspætten i dag kun en sjælden og uregelmæssig gæst; som ynglefugl forsvandt den fra Sydskandinavien i løbet af 1900-tallet, da de gamle egeskove blev fældet. Mellemflagspætten tilhører spættefamilien (Picidae) og er nært beslægtet med den langt mere udbredte flagspætte. Arten er globalt vurderet som livskraftig (LC), selvom den er stærkt afhængig af gammel skov med rigelig dødt ved. Udbredelsen ligger i Mellem- og Østeuropa samt i Vestasien, hvor arten er knyttet til gamle, grove løvskove — først og fremmest egeskov. Den virker mindre og nettere end den store flagspætte.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Spætter