Sortspætte (Dryocopus martius) i Danmark
Sortspætten er Europas største spætte — krageagtig i størrelse, næsten helsort med rød isse og et gennemtrængende latterlæte, der høres langt ind i skoven. Fuglen måler 45-57 cm, har et vingefang på 64-84 cm og vejer 250-370 gram. Dragten er helsort, hannen har hel rød isse, mens hunnen kun har rødt i nakken. Halsen er lang, og næbbet er et stort, mejselformet redskab.
I flugten lyder et grinende "krri-krri-krri-krri", og fra siddeplads høres et langt "klii-yæææ"; trommeslagene er lange og kraftige, 2-3 sekunder med 40-60 slag. Sortspætten holder til i gammelskov med grove træer, helst gran og fyr, hvor den forsvarer store territorier på 200-400 hektar — den er standfugl og revirtro året rundt. Den hakker sit redehul i grove træer, helst asp, bøg eller gammel fyr; hullet er ovalt, cirka 12x8 cm, og gravet 30-50 cm ned i stammen. Parret vender sjældent tilbage til samme hul, og de forladte huller genbruges i årtier af perleugle, spurveugle, huldue, mår og egern — hvilket gør sortspætten til en nøgleart i skovøkosystemet. Kuldet er på 4-6 æg med 12-14 dages rugetid. Føden består især af hestemyrer, som fuglen hakker frem af døde stubbe og stammer gennem store, rektangulære huller, samt billelarver og store biller. Sortspætten er en stor, næsten helt sort fugl i spættefamilien og den eneste repræsentant for slægten Dryocopus i Europa. Den yngler først og fremmest i grov, højstammet skov.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Spætter