Vendehals (Jynx torquilla) i Danmark
Vendehalsen er en spætte, der ikke hakker. Den er 16-18 cm lang med et vingefang på omkring 25-27 cm og en vægt på cirka 30-50 gram. Dragten er finmønstret i gråt, brunt og sort og ligner træbark eller tørre blade så godt, at fuglen er svær at få øje på mod en stamme. Et mørkt bånd løber langs ryggen og baghovedet, halen er fint tværbåndet, og næbbet er kort og spidst - ikke mejselformet som hos andre spætter. Den klatrer heller ikke på stammer på samme måde, men ses ofte på jorden.
Kaldet er en ringende, nasal og lidt klagende "ke-ke-ke-ke-ke" i en jævn serie, der minder om en lille falk eller overfladisk om en gøg - netop kaldet har givet fuglen dens navn på flere sprog. Sangen høres især i maj og juni, mest i skumring og tidlig morgen, og kan bære overraskende langt. Vendehalsen er pletvist udbredt, og arten er gået tilbage i dele af Europa. Den er hulrugende, men hakker ikke selv bohuller ud - i stedet bruger den naturlige hulninger, gamle spættehuller eller redekasser med et tilstrækkeligt stort indgangshul. Hunnen lægger en stor kuld, ofte 7-10 æg, som ruges i 11-14 dage, og når reden trues, vrider både unger og voksne hoved og hals på en slangelignende måde - en adfærd, man tror skal skræmme rovdyr væk. Føden består næsten udelukkende af myrer, både voksne dyr og deres pupper og larver, som fuglen finder ved myretuer og slikker op med en lang, klæbrig tunge. Vendehalsen er trækfugl og ankommer sent, i slutningen af april eller i maj, hvorefter den forlader ynglepladserne i august for at overvintre i det tropiske Afrika. Den danske Rødliste 2019 fra DCE/Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening placerer arten i kategorien sårbar (VU) for den nationale ynglebestand.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Spætter