Redaktionen, Fågelkartan · udgivet 2026-09-17 · 7 min. læsning
Der er få lyde i den danske natur, der sætter sig så fast som det vemodige fløjt fra en stor regnspove over en strandeng i foråret. Fuglen er Danmarks største vadefugl, og med sit lange, nedadbøjede næb er den nem at genkende, når man først har set den.
Der er få lyde i den danske natur, der sætter sig så fast som det vemodige fløjt fra en stor regnspove over en strandeng i foråret. Fuglen er Danmarks største vadefugl, og med sit lange, nedadbøjede næb er den nem at genkende, når man først har set den.
En kort faktaprofil over arten finder du på artssiden for Stor regnspove. I DOF's navneliste hedder arten i dag storspove, mens den ældre betegnelse stor regnspove stadig lever i bedste velgående blandt jægere, lodsejere og fuglefolk. I dette indlæg ser vi nærmere på kendetegn, stemme, trækket gennem Vadehavet, den fåtallige danske ynglebestand og den ofte drøftede fredning.
Stor regnspove er 48-57 cm lang og har et vingefang på 89-106 cm. I flugt minder den i størrelse om en sølvmåge. Fjerdragten er gråbrun og tæt spættet hele året, så der er ingen iøjnefaldende forskel mellem sommer- og vinterdragt. Benene er lange og gråblå.
Det er næbbet, der kendetegner arten. Det er langt og nedadbøjet, og her er der en tydelig kønsforskel: Hunnen har et mærkbart længere næb end hannen. DOF har beskrevet det sådan, at hunnens næb er knap 20 centimeter, mens hannens er omkring 5 centimeter kortere. Hovedet mangler de markante striber, som kendetegner den mindre slægtning.
Søger man på "stor regnspove lyd", er det som regel fløjtet, man har hørt. Kaldet er et opadgående og melankolsk "kuu-ee", der bærer langt over åbent land og vand. Om foråret lyder desuden en melodisk, fløjtende sang over yngleområderne. Lex' Naturen i Danmark gengiver lyden som et rungende, langsomt og dybt fløjt, "duuyib, dyb-duuyib".
DOF har kaldt fløjtet en af den danske naturs besjælede stemmer. Stemmen er samtidig det bedste redskab til at skelne arten fra småspoven, hvis kald lyder helt anderledes.
Det krumme næb er et præcisionsværktøj. Stor regnspove stikker det ned i blød bund og trækker sandorme, børsteorme, snegle, muslinger og krebsdyr op. Naturbasen oplyser, at næbbet kan bore sig op til 12 cm ned i bunden. Insektlarver og bær indgår også i føden.
Uden for yngletiden søger arten føde på vaderne i Vadehavet og langs kysterne samt på strandenge og marker. Aarhus Universitet fremhæver, at den er meget følsom over for forstyrrelser.
Stor regnspove yngler på åbne, lavt bevoksede arealer: strandenge, klitheder, heder og moser. Der lægges typisk fire æg sidst i april eller først i maj. Rugetiden er 27-29 dage, og ungerne er flyvefærdige efter 32-38 dage. De fleste fugle yngler først, når de er omkring to år gamle.
Artens danske historie er bemærkelsesværdig. Stor regnspove blev udryddet som ynglefugl i 1800-tallet på grund af jagt, men efter at jagtloven af 1931 indførte forårsfredning, kom den tilbage. Naturbasen daterer det første ynglefund efter genindvandringen til 1934 på Randbøl Hede. Ynglebestanden voksede derefter gradvist og nåede cirka 400 par omkring 1980. Omkring årtusindskiftet blev den opgjort til 400-500 par, og Naturbasen angiver 375-425 par i 2009.
Siden er bestanden i hovedtræk stabiliseret på nogle hundrede par. Arten er afhængig af åbne, lavt græssede arealer, og tilgroning, når der går for få græssende dyr på strandengene, forringer forholdene for de ynglende vadefugle. I dag findes den største samlede bestand på Saltholm i Øresund med over 70 par, hvor målrettet afgræsning har forbedret forholdene. Også Læsø, Rømø, klitheder i Thy og Hulsig Hede nær Skagen samt Borris Hede er vigtige ynglesteder.
På den danske rødliste er stor regnspove vurderet som sårbar (VU) som ynglefugl, mens den som trækfugl er vurderet som livskraftig (LC). Globalt har arten siden 2008 været vurderet som næsten truet, fordi den har mistet ynglelevesteder i store dele af udbredelsesområdet.
DOF har anslået, at omkring 135.000 store regnspover passerer landet i træktiderne. Fuglene kommer fra ynglepladser i Skandinavien, Baltikum og Rusland, og de fleste fortsætter mod kysterne i Vesteuropa.
Forårstrækket foregår fra marts til først i maj. Efterårstrækket begynder bemærkelsesværdigt tidligt: Allerede fra midten af juni dukker de første fugle op. Det er hunnerne, der trækker først, fordi de overlader den sidste del af yngelplejen til hannen. Hannerne følger efter, og ungfuglene kommer som de sidste og kan ses på træk ind i oktober. Trækket kan fortsætte helt ind i november og december.
Vadehavet er artens vigtigste område i Danmark. Ved NOVANA-optællingen i august 2023 blev der fra land talt 16.526 store regnspover i det danske Vadehav, det hidtil højeste antal ved disse tællinger. Ved midvintertællingen samme år blev der på landsplan talt 22.889. Tællingerne fra Vadehavet viser en stigende tendens siden 2005.
Samtidig er arten blevet en egentlig vintergæst. DOF har påpeget, at der i 1970'erne kun var få store regnspover tilbage i landet efter oktober, mens der i dag overvintrer mange langs de danske kyster. Jagtfredningen og mildere vintre er de sandsynlige forklaringer, og midvintertællingernes tal viser, at vinterbestanden i dag er betydelig.
Indtil 1982 var der jagttid på stor regnspove fra 1. august til 31. december. Derefter blev jagtstarten rykket til 1. september, blandt andet for at beskytte de gamle fugle, som trækker igennem i august. På grund af tilbagegangen herhjemme og i de nordiske lande blev arten totalfredet i 1994, og samme år blev også småspoven fredet.
Arten står på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II/B, som gør det muligt for Danmark at tillade jagt, og spørgsmålet om en genåbning rejses, når jagttiderne revideres. Aarhus Universitet fremhæver i NOVANA-overvågningen, at arten er meget følsom over for forstyrrelser, og at jagt på andre arter kan få rastende regnspover til at forlade deres fourageringsområder. Der er ifølge samme kilde ikke kendskab til aktuelle trusler mod de rastende fugle.
Den art, stor regnspove oftest forveksles med, er småspoven, som mange stadig kender som lille regnspove. Småspoven er 37-45 cm lang med et næb på 6-9 cm og et vingefang på 78-88 cm, altså tydeligt mindre, men forskellen kan være svær at vurdere på en enlig fugl.
Se på hovedet: Småspoven har en mørkebrun isse med en smal, lys issestribe, en lys øjenbrynsstribe og en mørk øjenstribe. Stor regnspove har et mere ensartet hoved. I flugt er småspovens undervinger desuden tydeligt mønstrede, mens stor regnspove har næsten ustribede, hvide undervinger.
Det sikreste kendetegn er dog stemmen. Småspovens kald er en hurtig latter i ensartet eller let faldende tonehøjde, "pyhyhyhyhyhyhy", som intet har med stor regnspoves melankolske fløjt at gøre. Aarhus Universitet har i forbindelse med jagttidsrevisionen noteret, at de to arter i flugt er meget vanskelige at skelne fra hinanden, medmindre man hører dem kalde.
Årstiden hjælper også. Småspoven yngler ikke i Danmark og ses mest fra midten af april til sidst i maj og igen fra sidst i juni til september. Efter 1. oktober ses den yderst sjældent, så en regnspove i vinterhalvåret er næsten altid en stor regnspove.
Hvordan lyder en stor regnspove? Kaldet er et opadgående, melankolsk fløjt, der ofte gengives som "kuu-ee". Om foråret høres også en melodisk, fløjtende sang over yngleområderne. Lyden bærer langt og høres ofte, før man ser fuglen.
Er stor regnspove og storspove den samme fugl? Ja. Storspove er navnet i DOF's navneliste, mens stor regnspove er den ældre og stadig udbredte betegnelse for Numenius arquata. På samme måde kaldes småspoven også lille regnspove.
Hvor mange store regnspover yngler i Danmark? Bestanden ligger på nogle hundrede par. Den blev anslået til 400-500 par omkring årtusindskiftet og til 375-425 par i 2009. Saltholm rummer med over 70 par den største samlede bestand, og arten er vurderet som sårbar som ynglefugl på den danske rødliste.
Må man gå på jagt efter stor regnspove i Danmark? Nej. Arten har været totalfredet siden 1994. Tidligere var der jagttid fra 1. august til 31. december, og fra 1982 fra 1. september til 31. december.
Hvordan kender man stor regnspove fra småspove? Stor regnspove er større, har et længere næb og et hoved uden tydelige striber. Småspoven har en lys issestribe og en mørk øjenstribe, og dens kald er en hurtig latter i stedet for et fløjt. Efter 1. oktober ses småspoven yderst sjældent i Danmark.