Stor regnspove er Europas største vadefugl, 50-60 cm lang med et vingefang på 80-100 cm og en vægt på 600-1.100 gram. Dragten er brunspættet og tæt stribet, hovedet jævnt stribet uden tydelige bånd. Det mest udmærkende træk er den meget lange, jævnt nedadbøjede næb på 12-15 cm - hunnen har typisk en længere næb end hannen. I flugt ses en lysende hvid kile op over ryggen og en lys underside.
Fuglens mest almindelige kald er det vemodige, klingende "kuur-li", en af strandengenes og mosernes mest karakteristiske stemmer, der bæres langt over det åbne landskab. Spilflugten byder på en dramatisk, stigende og boblende trille, fremført af hannen i svajende sangflugt over reviret, og indledes allerede marts-april som et af de tidlige forårstegn. Arten yngler på store moser, strandenge og i åbent agerland, hvor hunnen lægger normalt 4 æg i en lav fordybning på en tue med en rugetid på 27-29 dage; begge forældre forsvarer ivrigt rede og unger mod krager og rovfugle. Føden består af regnorme, insekter, små krebsdyr, snegle og bær, som fuglen med sin lange næb kan hente dybt nede i blød jord - hunnen når med sin ekstra lange næb endnu dybere. Stor regnspove er en fugl i sneppefamilien inden for vadefuglenes orden og yngler i Europa og Asien på moser, strandenge og landbrugsjord. Arten går kraftigt tilbage, og verdensbestanden er globalt rødlistet som næsten truet (NT); afvanding af moser og et mere intensivt landbrug hører til de vigtigste årsager.