Stor præstekrave er en korthalset, kompakt lille vadefugl på 17-20 cm med et vingefang på 35-41 cm og en vægt på 55-75 gram. Den har en gråbrun overside, hvid underside og et tydeligt, komplet sort brystbånd samt en sort øjenmaske med hvid pande. Benene er orange, og næbbet orange med sort spids, mens et tydeligt hvidt vingebånd ses i flugten. Kombinationen af orange ben og orange næb med sort spids adskiller arten fra den lille præstekrave. Fuglen løber i hurtige ryk over sand- og grusstrande og stopper pludseligt for at samle føde.
Lætet er et blødt, opadgående og fløjtende "tu-i" eller "klu-ip", der lyder mildt og ret melodisk, mens spilflugtens læte er en rytmisk gentagen serie af de samme toner. Arten yngler langs kysterne samt på moser og tundra i nord og ses fra april til september ved sand- og grusstrande, stenvolde og slamvige. Stor præstekrave yngler på åben bund — sand, grus eller sten — hvor hunnen lægger normalt 4 æg i en lav fordybning; æggene og de nyklækkede unger er kraftigt camouflerede og meget svære at opdage. Forældrene lokker indtrængere væk med et afledningsmanøvre, hvor de lader, som om de er skadede. Føden består af insekter og deres larver, små krebsdyr, orme og snegle, som plukkes fra strandoverfladen med et karakteristisk "løb-stop-pluk"-mønster. Stor præstekrave tilhører brokfuglefamilien (Charadriidae) og har en vid udbredelse i det nordlige Europa og Asien samt i det nordøstlige Canada. Vinteren tilbringes i Sydeuropa, Afrika og dele af Asien, og globalt er arten vurderet som livskraftig (LC).