Klyden er en elegant, sortvidt vadefugl på 42-46 cm med et vingefang på 77-80 cm og en vægt på 225-400 gram. Kroppen er overvejende ren hvid med sorte partier på isse og nakke samt et tydeligt mønster på ryg og vinger. Det mest karakteristiske træk er den lange, smalle og stærkt opadbøjede sorte næb, som ikke ligner nogen anden fugls. Benene er lange og blågrå og stikker tydeligt ud bag halen i flugt. I modsætning til de fleste andre vadefugle kan klyden svømme, og den ses somme tider gøre netop det i dybere vand.
Kaldet er klart, melodisk og lidt fløjtende, ofte gengivet som "klyy-it", og en hel koloni kan lyde et samlet, larmende alarm, når et rovdyr nærmer sig. Klyden yngler ved lavvandede havvige, laguner og strandenge, og bestanden er steget tydeligt flere steder i Nordvesteuropa de seneste årtier. Arten yngler i kolonier på åbne strandenge og lave, vegetationsfattige øer; reden er blot en enkel fordybning i jorden, og kuldet omfatter typisk 3-4 æg. Kolonihækningen giver god beskyttelse mod rovdyr, da fuglene forsvarer bo og unger aggressivt med gentagne skinangreb. Føden består af små krebsdyr, insektlarver og orme, som klyden finder ved at føre sin opadbøjede næb i sidelæns fejende bevægelser gennem lavt vand og blød mudderbund. Klyden tilhører klydefamilien inden for vadefuglene og er 42-46 cm lang med et vingefang på 77-80 cm. Benene er lange og blågrå og rager ud bag halen i flugten, og til forskel fra de fleste andre vadefugle kan klyden svømme og ses undertiden gøre det på dybere vand.