Almindelig ryle (Calidris alpina) i Danmark
Almindelig ryle er den mest talrige lille vadefugl i de tætte flokke, der bevæger sig langs slikvader og strande under trækket. I sommerdragt er den let at kende på den store, sorte bugplet, mens den året rundt kendes på det middellange, svagt nedadbøjede næbb. Kropslængden er 16-22 cm, vingefanget 33-40 cm og vægten 40-60 gram; oversiden er rustbrun og mørkplettet, halsen finstribet, og i vinterdragt er fuglen ensfarvet gråbrun ovenpå og hvid nedenunder.
Fløjtekaldet er et skarpt, let raspende "treerp" eller "krriep", der ofte høres fra flyvende flokke, mens man på ynglepladsen kan høre en udtrukket, surrende trille under spilflugten. Arten yngler dels på arktisk og subarktisk tundra, dels i små bestande på strandenge længere sydpå, hvor den sydlige underart schinzii er blevet fåtallig. Reden er en grund fordybning på jorden, ofte i en tue på fugtig hede eller strandeng, fóret med græsstrå, og hunnen lægger normalt 4 æg, som begge forældre ruger i omkring tre uger. Langt større er betydningen af arten som trækgæst: meget store antal ryler fra nordlige bestande passerer under forårs- og efterårstrækket, hvor de søger føde ved at hurtigt pikke og sondere i blød mudder og våd sand efter orme, krebsdyr og insekter. Almindelig ryle tilhører sneppefamilien og har en cirkumpolær udbredelse på den nordlige halvkugle, hvor den som regel deles i flere underarter. Både i yngle- og vinterkvartererne er den en af de talrigeste og mest velkendte små vadefugle, og globalt er arten vurderet som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Strande, vådområder, enge
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Vadefugle