Duehøg (Accipiter gentilis) i Danmark
Duehøg er spurvehøgens større slægtning og en af skovens mægtigste jægere - en kraftig høgefugl, der yngler i gammel skov over hele landet undtagen på det nøgne fjeld. Den måler 48-62 cm med et vingefang på 93-127 cm; hannen vejer 600-1.100 g, hunnen 900-2.000 g. Oversiden er skifergrå, undersiden hvid med fin grå tværbåndning, tydelig hvid øjenbrynsstribe og rød-gult øje. Ungfuglen har brunstribet underside og er gulbrun på oversiden.
Kaldet er et "gek-gek-gek" nær reden, ellers er duehøgen tavs. Den holder til i gammel skov med grove træer og åbne jagtområder, hvor den jager fra skjulte siddepladser i skovkanten og har svært ved at jage på helt åben mark. Byttet er duer, ryper, krager, egern og harer, som tages via smygflugt og overraskelsesangreb; om vinteren skifter skovlevende duehøge i høj grad til egern, mens fugle i landbrugsegne også tager fasan og markhare. Reden - et stort, kraftigt risbygværk, ofte brugt flere år - anlægges højt i en gammel, grov gran eller fyr. Æggene (1-5, oftest sidst i april) ruges i cirka 35 døgn, og ungerne bliver i reden 35-40 døgn. Arten yngler i skovlandskaber over det meste af Europa, tættest i syd og mere spredt mod nord. Duehøgen er standfugl året rundt og globalt klassificeret som livskraftig, mens den flere steder er gået tilbage på grund af det moderne skovbrugs mangel på gammel skov. Duehøgen er traditionelt placeret i slægten Accipiter, men løftes i nyere systematik sammen med sine nærmeste slægtninge over i den selvstændige slægt Astur. Udbredelsesområdet dækker de tempererede egne af Europa og Asien, mens de nordamerikanske bestande, der tidligere blev regnet til arten, nu udskilles som amerikansk duehøg. IUCN vurderer arten som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Skov, åbent land, kyst
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Rovfugle