Dværghornugle er Europas mindste ugle og en usædvanlig raritet i Norden. Fuglen måler 19-21 cm med et vingefang på 47-54 cm – lidt længere end spurveuglen, men smallere og mere kompakt bygget. Fjerdragten er gråbrun med et finmønstret net af sorte striber og prikker, der giver et barklignende kamuflage. Karakteristisk er de korte øretofter, der kan rejses og giver fuglen et "hornet" udseende. Øjnene er gulorange, og arten forekommer i en grå og en brunlig morfetype. Siddende presset mod en trædstamme er dværghornuglen næsten umulig at få øje på.
Arten kendes lettest på kaldet – et monotont "pjuu...pjuu...pjuu" gentaget med omkring to til tre sekunders mellemrum, som en sonarlyd, der bæres flere hundrede meter og høres på varme sommeraftener og -nætter, undertiden hele natten igennem, mens hannen synger fra en fast sangpost i et gammelt træ. Dværghornugle yngler i Sydeuropa, Nordafrika og det vestlige Asien, først og fremmest omkring Middelhavet i Frankrig, Spanien, Italien og på Balkan, og er i modsætning til de fleste europæiske ugler en udpræget trækfugl, der overvintrer i Afrika syd for Sahara. I Norden er den en meget sjælden vildfaren gæst med enkelte fund om året, fra maj til september. Som hulrugende art bygger den ingen egen rede, men bruger naturlige trædhuller, gamle spættehuller eller redekasser, hvor hunnen lægger typisk 3-6 æg, som hun ruger, mens hannen jager og forsyner hende med føde. Da arten reelt ikke yngler i Norden, foregår formeringen i de sydligere dele af udbredelsesområdet. Den er strengt nataktiv og jager om natten store insekter som biller, græshopper og natsværmere. Dværghornuglens sang er et monotont, fløjtende "tjyy", der gentages med få sekunders mellemrum natten igennem og bærer langt i stille vejr.