Dværgmåge (Hydrocoloeus minutus) i Danmark
Dværgmåge er verdens mindste måge med en kropslængde på blot 25-30 cm, et vingefang på 70-78 cm og en vægt på 85-135 gram - næppe større end en terne. I yngledragt har den et helt sodsort hoved, lysegrå overside og ren hvid hale. Det sikreste kendetegn i alle dragter er dog undersiden af vingen, som er mørkt skifergrå med en smal hvid bagkant - unikt blandt de nordeuropæiske måger. Vingerne er brede og runde, og flugten er let, fladrende og næsten sommerfuglagtig, ofte lavt over vandoverfladen. Unge fugle har et mørkt M-formet bånd tværs over vingernes overside.
Kaldet er et hest, kort og lidt kaglende "ke-ke-ke", lysere og tyndere end de store mågers kald. Dværgmåge yngler fåtalligt ved næringsrige lavlandssøer og i lavvandede havvige, og antallet af ynglepar varierer fra år til år. Gode steder at lede er næringsrige fuglesøer fra april til august, og under trækket ses arten også langs kysterne. Den yngler i løse kolonier, ofte sammen med hættemåger eller terner, hvis nærvær giver en fælles beskyttelse mod rovdyr; reden er en enkel platform af plantedele i lav, fugtig strandvegetation, hvor hunnen lægger 2-3 æg, som ruges af begge forældre. Føden består til stor del af insekter, som fanges elegant i luften eller plukkes fra vandoverfladen under den lette, søgende flugt, suppleret med småfisk og vandlevende smådyr. Som kortdistancetrækfugl overvintrer dværgmåge hovedsagelig i Vest- og Sydeuropa samt ved Middelhavet. Dværgmågen er verdens mindste måge. Tidligere blev den ført til den store slægt Larus, men i dag placeres den oftest i sin egen slægt, Hydrocoloeus. Arten forekommer spredt i Europa og det nordlige Asien og desuden meget lokalt i Nordamerika; udbredelsesområdet er meget stort, og bestanden menes at være i fremgang, hvorfor den regnes som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Kyst, søer, marker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Måger