Hættemågen er den lille, livlige måge med chokoladebrunt hoved om sommeren og et karakteristisk skrattende skrig, som lyder over søer, vådområder og byer. Den måler 35–39 cm med et vingefang på 86–99 cm og vejer 190–400 gram. I yngledragt har den et mørkt chokoladebrunt hoved (trods navnet er hætten altså ikke sort), lysegrå overside og en lysende hvid forkant på vingens yderside, som ses tydeligt i flugten. Næb og ben er mørkerøde. Om vinteren forsvinder den brune hætte, og hovedet bliver hvidt med en mørk plet bag øjet. Ungfugle har brune tegninger i vingen og et mørkt halebånd.
Lyden er et raspende, skrattende "krææk" og udtrukne "kre-aar", ofte i livlige kor fra ynglekolonierne. Hættemågen yngler i tætte kolonier på øer, i sivbælter og på flydende vegetation i søer og vådområder, ofte med hundredvis af par samlet, hvilket giver værdifuld beskyttelse også for andre arter som lappedykkere og andefugle, der gerne yngler inde i kolonien. Hunnen lægger normalt tre æg. Som altæder tager den insekter, regnorme, smådyr, frø og affald, og den søger føde på marker, ved strande, over vand og i bymiljø, ofte i flok. Mange trækker sydpå om vinteren, mens en del bliver i Sydskandinavien. Hættemågen tilhører mågefamilien og placeres i slægten Chroicocephalus sammen med flere andre mindre måger. Den yngler i store dele af Europa og Asien og overvintrer langs kyster, ved søer og i byer længere sydpå. Trods navnet er hætten ikke sort, men mørkt chokoladebrun, og globalt er arten vurderet som livskraftig (LC).