Stormmågen er den mellemstore måge med gult næb og mørkt øje, som størrelsesmæssigt ligger mellem de små hættemåger og de store havmåger. Den er 40–46 cm lang, har et vingefang på omkring 110–130 cm og vejer 300–500 gram. I sommerdragt er hovedet og undersiden hvide, oversiden lysegrå, og vingespidserne sorte med tydelige hvide pletter, såkaldte "spejle". Næbbet er grøngult uden den røde plet, som de store måger har, og øjet er mørkt, hvilket giver et mildt udtryk. Benene er gullige. Ungfuglen er brunspættet og får først sin fulde voksendragt i sit tredje leveår, via flere mellemdragter.
Stemmen er lys, klingende og lidt pibende, ofte gengivet som et "kli-kli-aah" eller en serie høje, klingende toner — markant lysere og svagere end de store mågers grove skrig. Stormmågen yngler både i kolonier og som enkeltpar, med reden placeret på øer og skær, klipper og strandenge, men også på tage, pæle og kunstige platforme i bebyggelse. Hunnen lægger som regel 3 æg, som ruges af begge forældre i 24–27 døgn, og ungerne bliver flyvefærdige efter omkring fem uger. Som typisk altæder tager den insekter, regnorme, smågnavere, fisk, bær og affald, og den søger ofte føde på våde græsplæner, pløjede marker og fodboldbaner. Arten er kortdistancetrækfugl — mange trækker til Nordsøkysterne og Vesteuropa om vinteren, mens andre bliver ved kysterne længere mod nord. Stormmågen hører til mågefamilien (Laridae) og ligger størrelsesmæssigt mellem de små hættemåger og de store måger. Ungfuglen er spættet brun og får først den fuldt udviklede voksendragt i sit tredje leveår.