Splitterne (Thalasseus sandvicensis) i Danmark
Splitternen er en blegt, mellemstor havterne på 37-43 cm med et vingefang på 85-97 cm. Oversiden er lysegrå, undersiden hvid. I yngledragt er issen sort og ender i en kort, opstående fjertop i nakken, men senere på sommeren falmer panden til hvid. Det smalle, sorte næb med gul spids er artens sikreste kendetegn. Benene er sorte, og flugten er ledig med relativt lette vingeslag. Kombinationen af det sorte, gulspidsede næb og den blege, slanke krop skiller arten fra de øvrige nordeuropæiske terner.
Lætet er et hæst, ru og tostavelses "kirrik", der ofte høres, når fuglene flyver ind mod kolonien. Splitternen yngler i få, store kolonier langs kysterne, og antallet af ynglepar varierer betydeligt mellem årene. Den yngler i tætte kolonier på sandede eller grusede øer og odder, ofte sammen med andre terner eller hættemåger, hvis årvågenhed giver beskyttelse mod rovdyr. Reden er en enkel fordybning i sandet, hvor hunnen normalt lægger 1-2 æg, som ruges i omkring tre uger, hvorefter ungerne senere samles i større grupper i kolonien. Føden består næsten udelukkende af småfisk, især tobis og brisling, som fanges ved lodret styrtdyk fra luften, ofte efter at fuglen har hængt stille og spejdet over overfladen. Splitternen tilhører mågefamilien og forekommer langs kyster i Europa, ved Sortehavet og Det Kaspiske Hav samt i Amerika fra det østlige USA sydpå til Argentina. I yngledragt har den sort isse, der ender i en struttende top i nakken, og det sorte næb med gul spids er et af artens sikreste kendetegn. Globalt er den vurderet som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Kyst, søer, marker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Måger