Sildemågen er en relativt slank måge på 52-67 cm med et vingefang på 128-148 cm og en vægt på 700-1.200 gram. De smalle, spidse vinger giver den et elegant flugtindtryk. Den voksne fugl er mørkegrå til næsten sort på oversiden - den nordlige Østersø-form er den mørkeste - med ren hvid underside, en gul næb med rød plet og gule ben, hvilket adskiller den fra den lysere sølvmåge med rosa ben. Ungfugle er brunspættede og sværere at bestemme, og får først fuld voksendragt ved omkring fire års alderen.
Kaldet er et skrattende, kaglende "ha-ha-ha", der minder om sølvmågens, men ofte er lidt dybere og mørkere i tonen. Sildemågen yngler langs Nordeuropas kyster med tydelig tyngde i Østersøen, hvor den nordlige form fuscus er gået kraftigt tilbage. Arten yngler i kolonier på nøgne holme og skær, hvor reden er en enkel fordybning med lidt græs og tang, og kuldet normalt 2-3 æg; begge forældre ruger, fodrer og forsvarer kolonien i fællesskab. Føden er hovedsageligt fisk, især strømming, men også æg og unger fra andre fugle samt affald ved fiskerihavne. I modsætning til de fleste andre måger er sildemågen en langdistancetrækfugl, der trækker helt til Middelhavet og Afrika. Sildemågen er en forholdsvis slank måge på 52-67 cm med et vingefang på 128-148 cm og smalle, spidse vinger, der giver et elegant flugtindtryk. Den voksne fugl er mørkegrå til næsten sort på oversiden — den nordlige østersøform fuscus er mørkest — mens ungfuglene er brunspættede og først får fuldt udviklet voksendragt i omkring fire års alderen.