Engsnarren er en mellemstor rikse med sandfarvet til gråbrun overside, tæt tegnet med sorte pletter. Vingerne har iøjnefaldende kastanjerøde partier, som ses tydeligt i flugten — et sikkert kendetegn for arten. Undersiden er grå med rustfarvede og hvide tværstriber på siderne, ansigtssiderne og en stribe over øjet er blågrå, næbbet kraftigt og benene lysegrå. Fuglen måler 27-30 cm, har et vingefang på 42-53 cm og vejer 130-210 gram.
Hannens revirlæte er et hårdt, rytmisk og raspende "krek-krek", der gentages i lange, monotone serier, især om natten og ved daggry — det gav arten dens videnskabelige navn Crex crex. Den kaldende han er svær at lokalisere, fordi han drejer hovedet under kaldet, så lyden synes at flytte sig for lytteren. Engsnarren yngler i landbrugsegne med tilbageværende slåtteenge og ekstensivt drevet jord, hvor reden gemmes i højt græs eller tæt urtevegetation. Hunnen lægger 6-14, oftest 8-12, brungule og blanke æg og ruger alene i cirka 16-20 døgn; hannen deltager ikke i ungeplejen. Ungerne er redeflyere, der forlader reden kort efter klækning og bliver flyvefærdige efter omkring 50 dage — tidlig, maskinel slåning er en alvorlig trussel, da den kan ødelægge reder og dræbe kuld. Arten er gået kraftigt tilbage i store dele af Nordvesteuropa, mens den globalt fortsat vurderes som livskraftig. Føden består af insekter, regnorme, snegle og edderkopper samt frø og grønne plantedele. Engsnarren hører til rallefamilien, og hannens rytmiske "krek-krek" om natten er som regel det eneste, der afslører fuglen — selve dyret ses næsten aldrig. Kaldet lyder fra tæt vegetation og gentages gennem natten.