Den grønbenede rørhøne er en 32-35 cm lang sumphøne med et vingefang på 50-55 cm og en vægt på omkring 250-400 gram. Kroppen er mørkt skifergrå med en brungrøn ryg, og langs siden løber en tydelig, brudt hvid linje. De sikreste kendetegn er den røde næbrod og pandeskjold med gul næbspids samt de gulgrønne ben med meget lange tæer, der gør, at fuglen kan gå på flydende vegetation. Under halen ses hvide felter, og fuglen nikker karakteristisk med hoved og hale, når den svømmer eller går. Ungfugle er brungrå og mangler de voksnes røde næbtegning.
Rørhønen har et kraftigt, noget boblende og eksplosivt læte, ofte gengivet som "kurr-ruk", samt skrallende og kaglende lyde, der ofte lyder fra rørkanten uden at fuglen ses — mest hørbar om foråret og forsommeren. Arten er knyttet til vegetationsrige damme, søbredder og langsomt strømmende vandløb. De fleste er kortdistancetrækfugle, der forlader landet om efteråret, mens enkelte overvintrer ved åbent vand i syd. Rørhønen bygger reden som en platform af plantedele i eller tæt ved rørkanten, godt skjult nær vandoverfladen, og lægger normalt 5-8 æg — ofte når parret to kuld i en sæson. Ungerne kan svømme tidligt, og ældre unger fra den første kuld hjælper undertiden med at fodre de yngre søskende. Rørhønen er altædende og tager vandplanter, frø, insekter, snegle og andre smådyr, både svømmende og gående i strandvegetationen. Arten er på Den danske Rødliste 2019 (DCE/Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening) vurderet som sårbar (VU) for den nationale ynglebestand.