Hos gærdesmutten bygger hannen flere reder, runde og hvælvede konstruktioner af mos og blade, hvorefter hunnen vælger en af dem og forer den. Hunnen lægger som regel 5–8 æg, som hun ruger i cirka to uger. En succesfuld han kan parre sig med flere hunner. Rederne anbringes skjult i væltede rødder, kvasbunker, stendiger eller tæt vegetation nær jorden.