Høgeugle (Surnia ulula) i Danmark
Høgeuglen er en dagaktiv ugle med en høgelignende form, lang hale og et lyst ansigt indrammet af en mørk kant – ret anderledes end de fleste andre ugler, der er nataktive. Den ses ofte siddende åbent i toppen af et træ, hvor den spejder efter bytte. Fuglen bliver 35-40 cm lang, har et vingefang på 74-81 cm og vejer omkring 250-380 gram. Oversiden er mørkebrun med lyse pletter, mens undersiden er lys og tæt tværbåndet. Det mest karakteristiske kendetegn er den lange hale, som giver fuglen en slank, høgelignende silhuet, samt det lyse ansigt omkranset af en tydelig mørk, næsten sort kant. Øjnene er gule.
Høgeuglens sang er en lang, rullende og boblende trille, ofte gengivet som et hurtigt "ki-ki-ki-ki" eller et surrende "ulululul" – lyde der har givet arten dens videnskabelige navn, Surnia ulula. Sangen kan høres både dag og nat i yngletiden, mens hårde, skarpe advarselslyde lyder ved uro. Arten yngler i nordlige nåleskove og er i al væsentlighed en standfugl, men i år med gnavermangel i nord strejfer høgeugler sydpå, undertiden helt ned i Sydskandinavien. Den yngler i huller – en naturlig trædhule, toppen af en rådden stub eller en redekasse – og lægger typisk 5-9 æg, hvor kuldstørrelsen styres stærkt af adgangen til smågnavere: gode gnaverår giver store kuld, mens ynglen helt kan udeblive i dårlige år. Høgeuglen forsvarer reden kraftigt. Føden består først og fremmest af smågnavere, suppleret med småfugle, og den jager ofte i dagslys, enten fra en spejdepost i en trætop eller ved at rytle over åbent terræn.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, kulturlandskab
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Ugler