Hvid vipstjert (Motacilla alba) i Danmark
Hvid vipstjert kendes på den slanke krop og den lange, sorte hale, der konstant vipper op og ned. Hannen i ynglefjerdragt har sort isse og nakke, hvidt ansigt, en mat sort bryststribe, grå ryg og vinger med hvide vingefelter samt hvid bug. Hunnen ligner hannen, men har grå isse i stedet for sort, og bryststriben er gråsort og ofte mere ufuldstændig. Om vinteren er bryststriben lysere hos begge køn.
Fuglen kendes let på fløjtekaldet, et skarpt, tostavelses "tsi-litt", der lyder i den bølgede flugt. Hvid vipstjert lever mest af insekter, som den fanger ved at løbe og pikke aktivt på bar jord, gerne ved strande, gårdspladser, sportspladser og parkeringspladser – den er faktisk en af de mest urbaniserede fuglearter og yngler gerne under tagsten, i muråbninger og i vedstakke. Reden bygges af græs, mos og hår, og hunnen lægger typisk 5-6 gråhvide, brunspættede æg, der ruges i 12-14 dage; normalt to kuld pr. sæson. Arten er en kortdistancetrækfugl, der ankommer allerede i slutningen af marts og overvintrer i Nordafrika og Middelhavsområdet – dens tilbagekomst regnes som et af forårets mest sikre tegn. Hvid vipstjert tilhører vipstjertfamilien (Motacillidae), som også omfatter forsærle og gulærle, og globalt yngler arten fra Irland og Island i vest til Sibirien og Alaska i øst — et af de største udbredelsesområder blandt Europas spurvefugle. Hvid vipstjert hører til vipstjertfamilien (Motacillidae) og yngler over næsten hele Europa og store dele af Asien, fra Island og Grønland i vest til Beringstrædet i øst; IUCN vurderer arten som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl
- Gruppe: Vipstjerter og pibere