Bjergvipstjert (Motacilla cinerea) i Danmark
Bjergvipstjerten er 17-20 cm lang med et vingefang på omkring 25-27 cm og en vægt på cirka 15-22 gram. Den kendes på sin usædvanligt lange sortkvide hale, som er længere end hos landets øvrige vipstjerter. Oversiden er blågrå, overgumpen gulgrøn, og undersiden citrongul, mest intens under halen. I yngledragt har hannen en sort hage og strube, som hunnen mangler. Den lange hale og den gule underside adskiller arten tydeligt fra den hvide vipstjert.
Kaldet er et skarpt, kort og metallisk "tsi-tsi" eller "tziff", lysere og skarpere end den hvide vipstjerts tresidede "tzivilitt", og høres ofte, når fuglen letter eller flyver i buer langs vandløbet. Sangen er en enkel, let hvislende og kvidrende remse. Bjergvipstjerten forekommer i tempererede dele af Europa, Asien og Nordafrika, altid knyttet til rindende vand. Arten har ekspanderet kraftigt nordpå i Nordeuropa i løbet af det seneste århundrede, og bestanden er i positiv udvikling. Reden placeres nær strømmende vand, gerne i en beskyttet niche som en sprække i en stenmur, under en bro eller ved et brofæste, tæt på vandet. Hunnen lægger 4-6 æg, som ruges i omkring to uger, og begge forældre fodrer ungerne - i den sydlige del af udbredelsesområdet når parret ofte to kuld i løbet af sæsonen. Føden består hovedsagelig af vandinsekter og deres larver, som fuglen fanger ved at løbe hen over våde sten eller lave korte udfald i luften efter flyvende insekter. Bjergvipstjerten er 17-20 cm lang med et vingefang på 25-27 cm og en vægt på 15-22 gram. Den kendes på sin usædvanlig lange sorthvide hale, der er længere end hos de øvrige vipstjerter. Oversiden er blågrå, overgumpen gulgrøn og undersiden citrongul, kraftigst under halen, og hannen har i yngledragt en sort hage og strube, som hunnen mangler.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl og trækgæst
- Gruppe: Vipstjerter og pibere