Skærpiber (Anthus petrosus) i Danmark
Skærpiberen er omkring 16-17 cm lang med et vingefang på 23-28 cm og en vægt på 20-30 gram, hvilket gør den noget kraftigere og mørkere end den nærtstående engpiber. Oversiden er mørkt olivenbrun med utydelig, diffus stribning, mens undersiden er snavset gråhvid med kraftig mørk stribning på bryst og sider. Det sikreste kendetegn er de mørkegrå, næsten sortagtige ben, som adskiller arten fra engpiberens lysere, kødfarvede ben. Øjenbrynsstriben er utydelig og grålig, og de yderste halefjer er grålige snarere end rent hvide - helhedsindtrykket er en mørk, kompakt og lidt grovbygget piber.
Kaldet er et enkelt men kraftigt "tsiip", grovere og mere eftertrykkeligt end engpiberens tyndere tone. Sangen fremføres i en karakteristisk spilflugt, hvor hannen stiger op fra en sten eller klippehylde og derefter daler ned med stive, udbredte vinger, mens han synger en række ensartede toner, der ender i en svagt trillende, faldende afslutning. Skærpiberen yngler langs klippekyster og i skærgårde, og bestanden betragtes som relativt stabil (LC). Den er knyttet til nøgne klippekyster, skær og havnemiljøer og søger sjældent ind i landet. Reden, som er skålformet, gemmes godt i en klipperevne, under en tue eller mellem tang og strandingsmateriale tæt på havet, hvor hunnen lægger 4-6 æg. Føden består af insekter, små krebsdyr, dansemyg og andre hvirvelløse dyr, som fuglen finder i tangvoldene - en fødekilde, der er så rig, at en del skærpibere kan blive langs kysten hele vinteren. Den danske Rødliste 2019 fra DCE/Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening placerer arten i kategorien truet (EN) for den nationale ynglebestand.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Vintergæst
- Gruppe: Vipstjerter og pibere