Skovpiber (Anthus trivialis) i Danmark
Skovpiberen er en slank piber på 14-16 cm med et vingefang på 25-27 cm og en vægt på 20-26 gram. Oversiden er olivenbrun med mørk stribning, mens undersiden er gulhvid med et varmt, sandfarvet skær på brystet, hvor stribningen er kraftig og grov, men bliver spinklere ud mod flankerne. Sammenlignet med den meget lignende engpiber virker skovpiberen varmere og mere gulbrun i tonen, og den har et kraftigere næb og en kortere bagklo. Arterne skelnes dog sikrest på læte og adfærd.
Kontaktlyden er et skarpt, let hæst "spiz", der tydeligt adskiller sig fra engpiberens tyndere, gentagne "ist-ist-ist". Sangen er kraftfuld og klangfuld og fremføres i en karakteristisk sangflugt: hannen stiger op fra en trætop, synger, og glider derefter ned mod en gren med stift udspilede vinger og hale i det, der kaldes en faldskærmsflugt. Skovpiberen yngler fra løvskovsbæltet i syd til fjeldbirkeskoven i nord og hører til Nordeuropas allermest talrige fugle. Den er en udpræget langdistancetrækfugl, som ankommer i april-maj og overvintrer i Afrika syd for Sahara. Den yngler i halvåben natur — skovlysninger, nyfældede arealer og skovbryn — hvor der findes enkelte høje træer at synge fra. Reden ligger godt skjult i en fordybning på jorden, ofte ved en tue, og fores med græs. Hunnen lægger normalt 4-6 æg, som hun ruger i cirka 12-14 dage, og ungerne forlader reden allerede efter godt en uge, inden de er flyvefærdige. Føden består først og fremmest af insekter, larver og edderkopper, suppleret med små frø hen på sensommeren og efteråret.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl og trækgæst
- Gruppe: Vipstjerter og pibere