Hvidvinget terne (Chlidonias leucopterus) i Danmark
Hvidvinget terne er en lille sumpterne på 20-23 cm med et vingefang på omkring 63-67 cm – klart mindre end fjordternen og lidt kortvinget sammenlignet med sortternen, med en kort og næsten ukløftet hale. I sommerdragt er krop, hoved og vingernes underside sodsorte, mens de øvre vingedækfjer er skinnende hvide eller sølvgrå og overgumpen hvid; det hvide felt sidder altså på vingedækfjerene og ikke på håndsvingfjerene, hvilket skaber en meget slående sort-hvid kontrast i flugten. Næb og korte ben er mørkerøde. I vinter- og ungfugledragt er fuglen lysere med hvid underside, lys pande og en mørk plet i baghovedet.
I flok høres et skurrende, raspende og let skrigende "kryke-kryke" eller "kjek-kjek", der minder om sortternens kald, men ofte opfattes som hårdere og mere metallisk; enkeltfugle på gennemtræk er derimod ofte tavse. Hvidvinget terne yngler i åbne, vegetationsrige vådområder i Østeuropa og videre østpå gennem Asien og overvintrer i Afrika og det sydlige Asien. I Norden er den ikke en fast ynglefugl, men en tilbagevendende og velset rastegæst, især fra maj til juli med en tydelig top under forårstrækket i maj – de bedste lokaliteter er lavvandede, næringsrige vådområder og damme, gerne blandt rastende flokke af sortterner. Enkelte ynglingforsøg er dokumenteret, som regel i selskab med sortterner, men egentlig yngel her er undtagelsen. Arten er en udpræget insektæder, der jager i lav, flagrende flugt over vandoverfladen og strandengene, dels ved at dyppe næbbet i overfladen, dels ved at snappe bytte i luften; i modsætning til havternerne dykker sumpternerne ikke efter fisk. Hvidvinget terne yngler i løse kolonier i åbne vådområder med flydende eller lavtvoksende vegetation, hvor reden er en flydende platform af vandplanter og kuldet normalt 2-3 æg.
Hurtige fakta
- Levested: Kyst, søer, marker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Måger