Pirol er en af de mest iøjnefaldende fugle i Norden, men alligevel svær at få øje på, da den holder sig skjult højt i løvtræernes kroner. Fuglen er 24 cm lang med et vingefang på 44–47 cm — omtrent på størrelse med en drossel. Hannen er umulig at tage fejl af: kroppen er intenst citrongul med sorte vinger og en sort linje fra næb til øje, og næbbet er rødligt og temmelig kraftigt. Hunnen og ungfuglene er olivengrønne på oversiden med en svagt stribet gulhvid underside — betydeligt mere afdæmpet end hannen. I flugten ses en buet, bølgende bevægelse og hannens kontrastrige sort-hvide vingemønster.
Sangen er dyb, fyldig og fløjtende og gengives normalt som "dü-dü-li-oo" eller "dudl-io" — en blød, svulmende frase med en let vemodig, bøjet afslutning, der bærer usædvanligt langt gennem løvskoven. Hannen synger flittigst i juni, mest i timerne lige efter daggry, og vender ofte tilbage til den samme sangpost højt i et egetræ eller asketræ dag efter dag. Ud over sangen har arten et hårdt, ru og kattelignende skrig, "kjeaar", der høres, når fuglen er forstyrret. Pirolen foretrækker høje, lukkede løvskove med gamle ege, asketræer og popler samt flodskove og alléer med grove træer, jager insekter og larver i trækronerne, men æder også bær og frugt om efteråret. Reden er en elegant hængende kurv af græs og bast, fastgjort som en hængekøje i en løvtrægaffel højt oppe, og kuldet består af 3–4 æg, der ruges i 16–17 dage. Arten er en langdistancetrækfugl, der overvintrer i det tropiske Afrika syd for Sahara.