Rørdrum (Botaurus stellaris) i Danmark
Rørdrommen er en af Nordeuropas mest mystiske ynglefugle — en stor, kamuflagestribet hejre, der lever dybt inde i de tætteste rørskove. Den måler 69-81 cm med et vingefang på 100-130 cm, næsten på størrelse med en fiskehejre. Fjerdragten er intenst gulbrun med et tæt mønster af mørke striber og bårder, som giver en enestående kamuflage mod de tørre rørstængler, mens undersiden er lysere og kraftigt stribet. Halsen er lang og kraftig med mørk længdestribning, og næbbet er groft og spidst, tilpasset fangst af fisk. Ved fare strækker rørdrommen halsen lige op, retter næbbet mod himlen og drejer kroppen med vinden — da er kamuflaget mod rørets striber næsten perfekt.
Hannens territorielæte er umuligt at forveksle med noget andet: et dybt, pumpende "umb-umb-umb" i serier på 2-5 slag, som bærer 3-5 km i stille vejr og høres fra tidligt forår til midsommer, mest ved daggry og skumring — hannens luftsække fungerer som resonanskasser og giver det karakteristiske, tubalignende, dybe læte. Arten er strengt bundet til store, sammenhængende rørskove med dybt vand i nærheden. Arten jager nataktivt og ved daggry; føden domineres af fisk, frøer og vandsalamandre, suppleret med store insekter og krebsdyr. Reden bygges af rør og placeres på en flade af nedtrykt rør direkte på vandoverfladen inde i rørskoven, hvor hunnen alene ruger de 4-6 æg og fodrer ungerne, mens hannen er polygyn og ikke deltager i ungeplejen. Rørdrummen tilhører hejrefamilien (Ardeidae) og er udbredt fra Irland og Marokko østpå til Japan og Korea. En del af bestanden overvintrer i Sydeuropa og Afrika, og globalt er arten vurderet som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl
- Gruppe: Øvrige