Sabinemåge er en usædvanlig arktisk måge med kløvet hale og et karakteristisk tredelt vingemønster. Den måler 27-33 cm, har et vingefang på omkring 81-87 cm og vejer 135-225 gram. I adult sommerdragt har den et mørkt gråsort hoved afgrænset af en tynd sort ring samt et sort næb med gul spids. Det mest diagnostiske kendetegn er oversidens tydeligt tredelte vingemønster: sorte yderste håndsvingfjer, en hvid trekant på de indre dele og et gråt armsvingfjerparti. Halen er let kløvet, hvilket er usædvanligt blandt måger. Ungfugle er gråbrun-fjællede på oversiden, men viser samme karakteristiske tredelte vingemønster og kan derfor genkendes selv på afstand.
Kaldet er en klynkende, noget skrattende lyd, der mest høres ved ynglekolonierne i Arktis – rastende fugle i Norden er som regel tavse. Sabinemåge yngler i den høje Arktis, i det nordligste Nordamerika og Eurasien, blandt andet på Svalbard, og overvintrer langt sydpå til havs i det nordlige Stillehav og det sydøstlige Atlanterhav ud for det sydvestlige Afrika. I Nordvesteuropa optræder den udelukkende som sjælden gennemtrækker, først og fremmest om efteråret i september og oktober, hvor enkelte til nogle få dusin fugle ses langs kysterne i forbindelse med kraftig pålandsvind fra vest eller nord, der driver havfugle mod land. Arten yngler ikke i Norden – på tundraen lægges reden på jorden i fugtige, vegetationsrige partier, ofte i løse kolonier nær kysten. Føden består til havs af smaafisk, krebsdyr og plankton, der plukkes ved overfladen, mens insekter og andre smådyr tages på ynglepladserne.