Spætmejse (Sitta europaea) i Danmark
Spætmejsen er en kompakt, tætbygget fugl på op til 14-15 cm med et vingefang på 23-27 cm og en vægt på omkring 23 gram. Den har et stort hoved, kort hale og et langt, kraftigt og spidst næb. Oversiden er bleg blågrå, undersiden rustbrun til okkergul — lidt lysere hos hunnen — og et tydeligt sort bånd løber gennem øjet. De stærke fødder gør, at fuglen kan klatre på træstammer i alle retninger, også med hovedet nedad, hvilket adskiller den fra de fleste andre småfugle.
Spætmejsen har et kraftfuldt og varieret repertoire, blandt andet et klart, højt og fløjtende "tsjuit-tsjuit" samt klingende fløjt og triller, der høres langt, især sent på vinteren og om foråret — den vedholdende, ringende forårssang fra en høj træstamme er et af løvskovens første forårstegn og kan høres allerede i februar. Arten er knyttet til ældre løvtræer i skov, parker og haver. Den yngler i huller — gamle spættehuller, naturlige træhuller eller redekasser — og hvis indgangen er for stor, murer den den igen med ler, til hullet passer. Hunnen lægger 6-9 æg, som ruges i omkring to uger, og ungerne forlader reden efter godt tre uger. Om sommeren lever spætmejsen mest af insekter og edderkopper, om vinteren af nødder og frø, som den gemmer i tusindvis af skjul i bark og laver og genfinder gennem vinteren. Spætmejsen kan som den eneste nordeuropæiske fugl bevæge sig hovedet nedad ned ad en træstamme, og arten deles op i omkring tyve underarter fordelt over store dele af Palæarktis.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Spætmejser