Stæren er en kompakt, kortsvanset fugl med spids, trekantet næbb, kendt for sin metalglinsende fjerdragt. I yngledragt er den sodsort med grøn og purpur metalglans og næsten ingen synlige hvide prikker, mens den efter efterårets fjerskifte fremstår tæt oversået med hvide pletter – en "stjernehimmel" mod den sortglinsende bund. Ungfugle er ensfarvet gråbrune uden metalglans og ligner nærmest en helt anden art, indtil de skifter dragt hen på sensommeren. Kropslængden er 19-23 cm og vægten 60-90 gram.
Sangen er en lang, improviseret medley af fløjt, raslende og klikkende lyde, hvor en enkelt stær kan bære over 80 forskellige indlærte lyde – fra andre fuglearter til hunde og mobiltelefoner. Det mest kendte adfærdstræk er dog "murmurations": de enorme, bølgende svarme, hvor titusinder til hundredtusinder af fugle flyver synkroniseret i formskiftende mønstre, tydeligst i oktober-november, og som fungerer som kollektiv beskyttelse mod rovfugle. Stæren er hulrugende og lægger typisk 4-6 lyseblå, upletede æg, der ruges i 12-15 dage, og lever hovedsagelig af insekter og larver om sommeren, mens bær og spildkorn tager over om efteråret og vinteren. Bestanden er halveret siden 1970'erne i store dele af Nordvesteuropa, primært fordi det ændrede landbrug – færre græsmarker med kreaturer og moderne bygninger uden naturlige hulrum – har gjort det sværere for arten at finde redepladser. Stæren er globalt kendt for sine murmurationer — de enorme, bølgende sværme, hvor titusinder af fugle flyver synkront i formskiftende mønstre over rørskove og landbrugsland om efteråret. Sværmen fungerer som et kollektivt værn mod rovfugle, fordi det er næsten umuligt at udpege et enkelt individ i den tætte masse.