Den store skallesluger er en stor, fiskeædende and på 58-68 cm med et vingefang på 82-97 cm og en vægt på 1,1-2,1 kilo. Hannen har en hvid krop med et svagt lyserødt skær, et skinnende grønsort, glat hoved uden top og et smalt rødt næb. Hunnen har en grå krop, et rustrødt hoved med en lille top og en tydelig, skarpt afgrænset hvid hage. Det glatte hoved hos hannen og den skarpe kontrast hos hunnen adskiller arten fra den lille skallesluger. Fuglen har et smalt, savtakket næb med hornkroge, som hjælper med at holde fast i glat fisk.
Skallesluger er for det meste tavs; hannens spillæte er et meget diskret, svagt "kii-korr". Arten lever ved skovsøer, elve og langs kysten. Om vinteren samles store flokke på isfrie elve, fosser og kyster, hvor arten som kortdistancetrækfugl er let at få øje på. Skallesluger yngler i træhuller, klippespalter og store redekasser, undertiden et godt stykke fra vandet og højt oppe. Hunnen lægger normalt 8-12 æg og ruger alene i 32-35 dage; de nyklækkede unger springer dristigt ned fra reden til jorden og føres derefter hurtigt til nærmeste vand. Hunner med kuld slår sig undertiden sammen, så en enkelt hun kan ses lede en stor flok unger af forskellig alder. Føden består hovedsagelig af fisk som skalle, aborre og unge laksefisk, fanget under dyk. Stor skallesluger har en vid udbredelse i Nordamerika, det nordlige Europa og det nordlige Asien, hvor den holder til ved dybe, klare vande. Uden for yngletiden kan arten samles i meget store flokke, og globalt er bestanden vurderet som livskraftig (LC).