Thorshane (Phalaropus fulicarius) i Danmark

Thorshanen er en lille vadefugl, 20-22 cm lang, med et vingefang på 36-41 cm og en vægt på 50-75 gram. I Nordvesteuropa ses den næsten udelukkende i vinterdragt: da er hoved og underside hvide, oversiden lyst blågrå, og en sort plet løber bagud fra øjet som en maske. Det vigtigste kendetegn over for den nærtbeslægtede odinshane er næbbet – kortere, kraftigere og tydeligt bredere, ofte med en gullig basis – og kroppen er generelt rundere og mere kompakt. I den sjældent sete sommerdragt er hunnen teglrød på undersiden.

Thorshanen er en tavs fugl; det almindeligste kald er et kort, skarpt "pitt" i flugten. Ligesom hos odinshanen er kønsrollerne omvendte – hunnen er større og mere pragtfuldt farvet, opvarter hannen og overlader derefter rugning og ungepleje helt til ham. Arten yngler på den arktiske tundra rundt om hele den nordlige halvkugle og tilbringer, i modsætning til de fleste vadefugle, vinteren ude på åbent hav i troperne og subtropperne. Den er en fåtallig gennemtrækker, og de fleste fund gøres ved havfugletrækket fra udstikkende odder efter efterårsstorme, når fugle kan drives ind mod kysten – især i september og oktober. Reden bygges på åben tundra nær vand, hvor hunnen lægger æggene og derefter overlader resten til hannen; ungerne er borehønseagtige og finder selv føde kort efter klækning. Til havs lever thorshanen af plankton, smådyr og insekter, som den – ligesom slægtningene – ofte finder ved at svømme i hurtige cirkler, der hvirvler føden op mod overfladen. Thorshanen hører til svømmesneppernes lille, helt særegne gruppe blandt vadefuglene, hvor kønsrollerne er byttet om: hunnen er større og kraftigere tegnet end hannen og gør kur til ham. Arten yngler på den arktiske tundra hele vejen rundt om den nordlige halvkugle.

Thorshane (Phalaropus fulicarius)

Hurtige fakta

Mere om Thorshane

Flere vadefugle

Se også arten i Sverige →