Agerhønen (Perdix perdix) er cirka 29-31 cm lang med et vingefang på cirka 45-48 cm og en vægt på omkring 320-410 gram. Den giver et rundet, kortbenet og temmelig buttet indtryk. Ansigt og strube er rustrøde til orange, hals og bryst grå og ryggen brunstribet. Hannen har en tydelig, kastaniebrun hesteskoformet plet på den lyse bug, mens hunnen har en svagere eller manglende tegning. Når fuglen letter, ses en kort, rustbrun hale, og den glideflyver ofte på stive, nedadbøjede vinger lavt over jorden, før den igen slår sig ned.
Revirkaldet er et tørt, lidt rustent og knirkende "kirr-ikk", der ofte høres i skumring og gry om foråret; ved opflugt lyder desuden et hurtigt, kaglende alarmkald. Agerhønen lever i landbrugsegne, hvor den er standfugl året rundt, men arten er gået kraftigt tilbage som følge af det intensiverede landbrug. Den yngler på jorden, ofte godt skjult i en agerrand eller i vegetationsrig mark, og er kendt for meget store kuld på 10-20 æg - blandt de største kuldstørrelser hos nordiske fugle. Kyllingerne er redeflyende og holder sammen med forældrene i en familieflok langt ind i vinteren. Føden domineres af frø, grønne skud og andre plantedele, men insekter er vigtig føde om sommeren, især for de voksende kyllinger. Tabet af insektrige agerrande gennem intensivt landbrug og sprøjtemidler er en af hovedårsagerne til artens tilbagegang. Agerhønen tilhører fasanfamilien (Phasianidae) og virker rundrygget og kortbenet i felten. Letter den, ses en kort, rustbrun hale, og fuglen glider af sted på stive, nedadbøjede vinger lavt hen over marken.