Urfuglen udviser en markant kønsforskel. Hanen bliver 49-58 cm lang og vejer 1.000-1.400 g; den er helsort med et skinnende blåviolet metalskær, klare røde hudvorter over øjnene, hvide vingebånd og hvid undergump. Mest iøjnefaldende er den udadbøjede, lyreformede hale, som spiles ud som en vifte under spillet. Hunnen er betydeligt mindre, omkring 40-45 cm og 750-1.000 g, med en camouflerende brunsort, tværbåndet fjerdragt og en svagt kløftet hale. Vingefanget ligger på 65-80 cm, og begge køn viser et tydeligt hvidt vingebånd i flugten.
Hannernes spillelyd er en karakteristisk, vedholdende og dæmpet boblen, ofte gengivet som "bubb-bubb-bubb-bubb", som kan bæres flere kilometer over åbne arealer, blandet med et eksplosivt, hvæsende "tschu-æsch", når hannerne går til angreb på hinanden. Spillet er mest intenst tidligt om morgenen om foråret på traditionelle spillepladser, hvor hannerne konkurrerer om hunnernes gunst ved at boble, hoppe og udkæmpe skinkampe. Efter parringen klarer hunnen alt selv: hun lægger 6-10 æg i en enkel jordfordybning, godt skjult under ris eller vegetation, og ruger i omkring 25-27 døgn, hvorefter kyllingerne straks følger hende. Om vinteren lever urfuglen mest af birkeknopper og ragler, suppleret med skud fra pil og fyr, mens den om sommeren æder blåbærris, bær og urter; kyllingerne er i de første uger afhængige af insekter som proteinrig føde. Arten er standfugl og trives i åbne moser, på hugstflader og i fjeldbirkeskov. For den nationale ynglebestand i Danmark er arten vurderet som regionalt uddød (RE) på Den danske Rødliste 2019, der udarbejdes af DCE/Aarhus Universitet sammen med Dansk Ornitologisk Forening.