Almindelig Fasan (Phasianus colchicus) i Danmark
Almindelig Fasan viser en tydelig kønsforskel: hanen måler 75-90 cm inklusive den plettede hale, der alene kan blive omkring 50 cm, mens hunnen er klart mindre, cirka 53-63 cm. Vingefanget er 70-90 cm og vægten omkring 900-1.400 gram, med hanen som den tungeste. Hanen har en nøgen, lysende rød ansigtshud, et mørkt grønskinnende hoved og hals samt en guldbrun til kobberrød krop med sort fjælltegning; mange haner bærer også en hvid halsring, et arv fra østlige racer blandet ind i udsatte bestande. Hunnen er gennemgående diskret brunspættet med en kortere hale, en tilpasning til kamuflage under rugningen.
Hanens revirråb er et hårdt, eksplosivt tostavelses "kork-kok", der ofte følges af en kort, susende vingefladren, og som bæres langt over åbne marker især i gry og skumring om foråret. Fasanen stammer oprindelig fra et bælte fra Kaukasus til Kina, men er siden indført som jagt- og prydfugl vidt omkring i Europa, hvor den er talrigst i åbne sletteegne. Den yngler på jorden, hvor hunnen skraber en enkel fordybning skjult i tæt vegetation, ofte i markkanter eller krat, og lægger normalt 8-15 olivenbrune æg, som hun ruger alene i 23-27 døgn. Ungerne forlader reden kort efter klækning og søger selv føde under hunnens opsyn. Om foråret og sommeren æder fasanen mest insekter og regnorme, mens frø, spildkorn og grønne skud dominerer om efteråret og vinteren - en periode hvor hårde, snerige vintre kan ramme bestanden hårdt.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, hede, marker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Hønsefugle