Bramgås (Branta leucopsis) i Danmark
Bramgåsen er en kontrastrig og let genkendelig gås på 58-70 cm med et vingefang på omkring 132-145 cm og en vægt på 1,3-2,2 kg. Ansigtet er rent hvidt, mens isse, hals og bryst er sorte. Oversiden er blågrå med tydelige sorte og hvide tværbånd, mens bugen er lyst gråhvid, og næb og ben er sorte. Kønnene er ens. I flugt virker fuglen nydelig og rundvinget, og store flokke flyver ofte i løse, uregelmæssige formationer.
Kaldet er højt, gjaldende og hundelignende gøende, et "gagg-gagg", der i de store flokke skaber et meget intenst og påtrængende lydbillede. Bramgåsen ynglede oprindelig kun i Arktis - på Svalbard, Grønland og i det nordvestlige Rusland - men har siden 1970'erne også etableret sig som ynglefugl i Østersøens skærgårde. Arten yngler i kolonier, gerne på små, rovdyrfrie øer og skær, hvor reden er en lav, dunforet fordybning; hunnen lægger 3-5 æg og ruger i 24-25 dage, mens gasen vogter. Karakteristisk slås kuldene ofte sammen til store "børnehaveflokke", hvor få voksne leder og vogter mange unger. Føden er helt vegetabilsk - græs, urter og strandplanter - og en stor del af den europæiske bestand overvintrer ved Nordsøkysterne, især i Holland, mens store arktiske flokke passerer Skandinavien under træk. Bramgåsen er en gås i andefamilien og en trækfugl, der først og fremmest yngler i Arktis, men siden 1970'erne også flere steder i Skandinavien. Det er en kompakt, ret korthalset gås med sort, hvid og grå fjerdragt, som yngler tæt ved kysten i mange forskellige biotoper — klippehylder, græsklædte strande, lave øer og flade sandrevler. Føden består af plantemateriale, blandt andet pil.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Vintergæst
- Gruppe: Gæs