Dværggås (Anser erythropus) i Danmark
Dværggåsen er en lille grå gås på 53-66 cm, med et vingefang på omkring 115-135 cm og en vægt på 1,3-2,3 kg. Den minder stærkt om blisgåsen, men er klart mindre med et kortere og nettere næb samt et mere rundt hoved. Den hvide bles i panden er stor og når hos voksne fugle op over øjnene, længere end hos blisgåsen. Mest iøjnefaldende er den tydelige gule øjenring, som blisgåsen mangler. Vingerne er lange og rager ud forbi halespidsen på den stående fugl.
Dværggåsens kald er et skingert, skrattende og temmelig lyst "klju-ju", markant lysere og mere pibende end blisgåsens grovere kagen – en god hjælp til artsbestemmelse, når dværggæs raster sammen med andre grågæs. Arten er en af Europas mest truede fuglearter, og verdensbestanden er gået kraftigt tilbage i løbet af 1900-tallet. I Norden er den ekstremt fåtallig og knyttet til et genudsætnings- og bevaringsprojekt i den skandinaviske fjeldkæde. Under forårs- og efterårstrækket raster enkelte fugle på strandenge længere mod syd. Dværggåsen yngler på fjeldmoser og -heder, ofte tæt ved vand, hvor reden er en lav fordybning fores med plantemateriale og dun; hunnen lægger typisk 4-6 æg og ruger i omkring fire uger, mens hannen vagter i nærheden, og ungerne følger straks forældrene til fødesøgningsområderne. Føden består af græs, halvgræs og urter, som fuglen afgræsser på fjeldmoser og fugtige heder, mens rastende fugle søger føde på strandenge og græsmarker. Verdensbestanden er lille og stærkt reduceret gennem 1900-tallet, først og fremmest på grund af jagt og tab af rastepladser langs trækruterne, og IUCN klassificerer dværggåsen som sårbar (VU).
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Sjælden gæst
- Gruppe: Gæs