Canadagås (Branta canadensis) i Danmark
Canadagås er den store, mørkhalsede gås med sort hoved og hvid kindstribe. Den er 90-110 cm lang, har et vingefang på omkring 160-185 cm og vejer cirka 3,5-6 kg, hvilket gør den til en af Nordens største gæs. Kroppen er gråbrun, halsen og hovedet sort, og en bred hvid kindstribe løber fra struben op mod kinden. Undergumpen er hvid, næb og ben sorte. Kønnene ligner hinanden, men hannen er som regel lidt større. Arten er oprindeligt nordamerikansk, men blev udsat i Nordeuropa fra 1920'erne og 1930'erne som jagtbart vildt og har siden bredt sig over store dele af regionen.
Kaldet er et kraftigt, tostavelses og trompeterende "a-honk", der ofte høres på langt hold, både fra trækkende flokke og fugle på vandet, og flokke kan larme betydeligt, især ved opflyvning. Canadagås yngler nær vand, gerne på en holm eller i strandnær vegetation, hvor den er beskyttet mod landrovdyr; hunnen lægger normalt 5-6 æg, som hun ruger i cirka 28-30 døgn, mens hannen vagter i nærheden, og de borende unger følger straks forældrene til vandet efter klækning. Fuglen er planteæder og græsser hovedsageligt på græs, urter og vintersæd, gerne på plæner, græsmarker og marker, men tager også vandplanter. Canadagåsen er talrig i landbrugsland og ved søer; mange fugle er mere eller mindre standfugle, mens andre trækker kortere strækninger sydpå om vinteren, hvor store flokke samles på marker og ved isfrie vande. Canadagåsen tilhører slægten Branta, de såkaldte sortgæs. Dens naturlige udbredelsesområde er Nordamerika, men gennem udsætning har den etableret livskraftige vilde bestande i blandt andet Europa og New Zealand.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Vintergæst
- Gruppe: Gæs