Kortnæbbet gås er en nydelig, lyst gråfarvet gås med rosa ben og et kort, mørkt næb med et rosa bånd. Fuglen måler 64-76 cm, har et vingefang på 137-161 cm og vejer 2.200-2.700 gram - mindre og slankere end grågåsen. Kroppen er lyst blågrå, mens hoved og hals er mørkere og kontrasterende. Det korte, mørke næb med det rosa bånd og de rosa ben er vigtige kendetegn over for sædgåsen, som har orange ben og et længere næb. I flugten ses en lyst blågrå forvinge.
Kaldet består af lyse, højfrekvente og fløjtende "wink-wink"-lyde, der lyder lysere og mere pibende end andre gæs, og en stor flok giver et karakteristisk klingende kor. Kortnæbbet gås yngler på Svalbard, Island og Grønland, hvor den danner løse kolonier på tundraen, på skråninger og i klippeskrænter, gerne tæt på vand og på steder, der giver beskyttelse mod polarræv - gæssene ankommer tidligt til ynglepladserne og har travlt med at gennemføre yngelen i den korte arktiske sommer, og parrene holder sammen år efter år, mens ungerne følger forældrene gennem hele den første efterår og vinter. I Nordvesteuropa ses arten som raste- og vintergæst, hvor titusindvis af fugle kan raste i oktober-november og igen om foråret. Under opholdet på rastepladserne græsser fuglene på stubmarker, græs og vintersæd og tager spildkorn, grønt græs, roeblade og rodstykker, mens de på de arktiske ynglepladser i stedet lever af græs, star, mos og rødder. Bestanden er vokset kraftigt de seneste årtier, og arten vurderes globalt som ikke truet. Kortnæbbet gås hører til gruppen af grågæs inden for andefamilien og er nært beslægtet med — og forveksles let med — sædgås og tundrasædgås. Arten er globalt vurderet som livskraftig (LC), og bestanden er vokset kraftigt gennem de seneste årtier.