Brushane (Calidris pugnax) i Danmark

Brushanen udviser en af de mest ekstreme kønsforskelle blandt nordiske fugle. Hannen er betydeligt større end hunnen — kropslængden varierer mellem 20 og 32 cm, vingefanget er 46-58 cm og vægten 70-230 gram. Under yngletiden bærer hannen en spektakulær pragtdragt med en stor, udfoldelig fjerkrave om halsen og øretjavser; kravens farve og mønster varierer individuelt i næsten uendelige kombinationer af hvidt, sort, rødbrunt, gult og brunt, så næppe to hanner er ens. Hunnen, der undertiden kaldes brushøne, er langt mindre og beskedent grålig og plettet. Uden for yngletiden er begge køn diskret tegnede og kendes da på det lidt uforholdsmæssigt lille hoved, det korte næb og de orange til gullige ben.

Brushanen er en påfaldende tavs vadefugl, der sjældent høres, hverken på spilpladsen eller under trækket. Arten har et usædvanligt parringssystem, hvor hannerne samles på fælles spilpladser og opviser deres pragtdragter i ritualiserede danse og dyster for at tiltrække hunner; hannen deltager ikke i selve ynglen, og hunnen ruger og passer ungerne alene, med reden godt skjult i en tue og normalt fire æg i kuldet. Føden består af insekter, larver, smådyr og frø, der samles på fugtig bund og i lavt vand, og under trækket udnytter fuglen næringsrige mudderflader til at opbygge fedtreserver. Brushanen yngler især på åbne moser i nord, mens den tidligere talrige yngleforekomst på sydlige strandenge næsten er ophørt; bestanden er faldende — en tilbagegang, der skyldes tab af strandenge, dræning af moser og forringede forhold i overvintringsområderne. Den ses bedst under trækket i april-maj, hvor store rasteflokke samles på mudderflader og strandenge i hele landet. På Den danske Rødliste 2019, som DCE ved Aarhus Universitet udarbejder sammen med Dansk Ornitologisk Forening, er arten vurderet som truet (EN) for den nationale ynglebestand.

Brushane (Calidris pugnax)

Hurtige fakta

Mere om Brushane

Flere vadefugle

Se også arten i Sverige →