Damklire (Tringa stagnatilis) i Danmark
Damklire er den spinkle østlige klire – som en miniatureudgave af hvidklire, men med usædvanligt lange ben og et fint, lige næb. Den giver indtryk af en lille hvidklire, men er slankere og mere spinkelt bygget, måler 22-25 cm, har et vingefang på 55-59 cm og vejer 60-90 gram. Benene er påfaldende lange og gråtgrønne, og næbbet er fint, lige og nålespidst – tyndere og mere lige end hvidklires, som er kraftigere og svagt opadbøjet. Oversiden er lysegrå, undersiden ren hvid, og i flugten ses et tydeligt hvidt felt, der løber op i en kile over ryggen. Den høje, elegante holdning og de lange ben giver arten en umiskendelig profil ved nærmere betragtning.
Kaldet er et blødt, noget lyst "tjyp-tjyp" eller "kju", mindre kraftfuldt og gennemtrengende end hvidklires. Damklire yngler i åbne vådområder på fladt terræn i tajga- og stepperegioner fra det østligste Europa til Centralasien, og under trækket findes den ofte vestpå i Europa. Den er nært beslægtet med hvidklire og rødben og aftager i antal, men regnes stadig som levedygtig. I Nordvesteuropa er den en sjælden gæst, der mest ses rastende ved lavvandede vådområder og strandenge, især ved indstrømmende østlige vinde i maj eller august. Uden for sit østlige udbredelsesområde yngler arten normalt ikke, men reden placeres da på jorden i åben vådmark, hvor hunnen lægger typisk fire æg. Føden består af vandinsekter, små krebsdyr, bløddyr og andre smådyr, som plukkes med hurtige, behændige bevægelser i lavt vand og på blød bund. Damkliren yngler i åbne vådområder i fladt terræn i taiga og på steppe fra det østligste Europa til Centralasien, og under trækket ses den ofte vestpå i Europa. Den er nærmest beslægtet med tinksmed og rødben, og selv om bestanden er i tilbagegang, regnes arten stadig som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Strande, vådområder, enge
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Vadefugle