Ellekrage er en af Europas mest farvestrålende fugle – turkisblå og rustbrun, og på trods af navnet slet ikke i familie med kragefuglene, men hører til en sydlig, tropisk præget fuglegruppe. Fuglen er kraftig og duestor, måler 30-32 cm og har et vingefang på 66-73 cm. Hoved, underside og vingedækfjer skinner i intenst turkisblåt, ryggen er varmt rustbrun, og vingespidserne mørke. Næbbet er kraftigt og let kroget. I flugten er de blå vingefelter med mørke spidser meget iøjnefaldende, og fuglen har en kragelignende, kraftfuld flyveform. Kaldet er derimod alt andet end farverigt: et hæst og skrallende, kragelignende "rack-rack-rack", der mest minder om en allike eller skade.
Ellekrage ynglede frem til slutningen af 1960'erne i Sydskandinavien, men er siden forsvundet som ynglefugl der – et af de mest omtalte eksempler på en art, der er gået tabt fra den nordeuropæiske fauna. I dag ses den i Norden kun som en sjælden strejffugl, hovedsagelig i de sydlige landskaber om sommeren. Den europæiske bestand anslås til omkring 100.000-200.000 par og har længe været i tilbagegang på grund af tab af åbne græsningsarealer, gamle hule træer og insektrige levesteder. Som sommergæst i sit yngleområde i Sydøst- og Sydeuropa, Nordafrika og det vestlige Asien ankommer den i maj og trækker i september mod det sydlige Afrika. Arten er hulrugende og placerer reden i en naturlig trædhule, et gammelt spættehul eller undertiden en sandskrænt, hvor hunnen lægger typisk fire til fem æg. Den jager ved at spejde fra en udsigtspost – en gren, pæl eller ledning – og slå ned mod byttet på jorden, som består af store insekter som biller og græshopper samt firben, frøer og smågnavere.