Enkeltbekkasin (Lymnocryptes minimus) i Danmark
Enkeltbekkasin er den mindste bekkasin i Norden - kort næb, den vipper og bukker sig mellem græstuer og letter lydløst. Den måler blot 17-19 cm, har et vingefang på 30-36 cm og vejer 40-85 gram. Ryggen er mørkt brunstribet med fire iøjnefaldende gyldengule længdebånd, der skinner metallisk i godt lys, mens undersiden er lys. Næbbet er markant kortere end dobbeltbekkasinens - omtrent lige så langt som hovedet. Det vigtigste kendetegn over for dobbeltbekkasin er issens tegning: enkeltbekkasin mangler den lyse midterstribe på issen, som dobbeltbekkasin har, og har i stedet en helmørk isse med lyse sidebånd. Halen er kort og kileformet uden hvidt.
Enkeltbekkasinen er påfaldende tavs. Ved opflugt letter den som regel helt lydløst - et vigtigt kendetegn over for dobbeltbekkasin, der letter med et skarpt, skrigende "kæætsch". På ynglepladsen kan hannen høres med et dumpt, dunkende spilkald, der minder om fjerne hovslag. Arten yngler fåtalligt på moser i det nordligste Skandinavien, mens den som gennemtrækker ses langt mod syd, især under efterårstrækket fra september til november. Den er dog svær at få øje på - den trykker hårdt og letter ofte først lige ved fødderne. Gode lokaliteter er våde stargenge, myrkanter og tilgroede grøfter. Reden anlægges godt skjult på en tue i vådt myrområde, og hunnen lægger typisk 4 æg og står alene for rugning og ungepleje; ungerne er redeflyere, der forlader reden kort efter klækning. Føden søges i blød, fugtig bund, hvor fuglen med næbbet piller insekter og deres larver, orme, små snegle og lidt frø frem. Trods ligheden med dobbeltbekkasin føres enkeltbekkasinen som eneste art til den selvstændige slægt Lymnocryptes, og genetiske studier viser, at den i stedet står skovsneppen nærmest.
Hurtige fakta
- Levested: Strande, vådområder, enge
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Vadefugle