Hedehøg er den slankeste af kærhøgene, med en længde på 39-50 cm, et vingefang på 96-116 cm og en vægt på 225-440 gram. Den har mærkbart smallere og længere vinger end de øvrige kærhøge, hvilket giver en let og elegant flugt. Hannen er smukt askegrå på oversiden med et karakteristisk smalt sort bånd tværs over armfjerene - det sikreste kendetegn i felten - samt rustbrune striber på den lyse underside og sorte vingespidser. Hunnen og de unge fugle er brune med en hvid overgump, men den hvide plet er mindre fremtrædende end hos den blå kærhøg. Ligesom de øvrige kærhøge jager hedehøgen lavt og vuggende over åben mark med vingerne løftet i et tydeligt V.
Hedehøgen er for det meste tavs, men ved reden og under spilflugten kan et lyst, kaglende "kjæk-kjæk-kjæk" høres. Arten er knyttet til åbent agerland, og bestanden i Nordvesteuropa er lille og varierer fra år til år. Hedehøgen er markrugende og lægger sin rede direkte på jorden i vintersæd, kornmarker eller anden tæt, lavtvoksende vegetation, hvor hunnen lægger 4-5 æg. At reden placeres i afgrøder, der høstes inden ungerne er flyvefærdige, udgør en alvorlig trussel, da reden let ødelægges ved høst - målrettede beskyttelsestiltag, hvor reder lokaliseres og markeres, så landmanden kan lade en uhøstet plet stå omkring reden, har været afgørende for at bevare de nordvesteuropæiske ynglefugle. Hedehøgen lever primært af markmus og mus, men tager også småfugle, firben og store insekter, som opdages under den langsomme, lavt vuggende søgeflugt. Arten ankommer sent, i reglen i maj, og forlader allerede ynglepladserne i august for at overvintre i det tropiske Afrika. Hedehøgen tilhører kærhøgeslægten og er den spinkleste og mest langvingede af dem. Den yngler i et bredt bælte fra Vesteuropa og Nordafrika østpå gennem Centralasien og er en udpræget langdistancetrækfugl, der tilbringer vinteren i det tropiske Afrika og Sydasien. Globalt er arten vurderet som livskraftig (LC).