Hjejle (Pluvialis apricaria) i Danmark
Hjejlen er myrens gyldenspættede vadefugl på 26-29 cm med et vingefang på 67-76 cm og en vægt på omkring 150-220 gram. Oversiden er smukt gyldenspættet hele året. I yngledragt har fuglen et sort ansigt, en sort strube og en sort bug, indrammet af en lys, hvid linje langs siderne, mens undersiden i vinterdragt er lyst gråsandet og tegningen mere dæmpet. Undersiden af vingen er lys, hvilket er et godt kendetegn i flugten. Hjejlens varmt gyldenspættede overside og lyse undervinge adskiller den fra den større, gråere strandhjejle.
Lokkelætet er en melankolsk, klar og udtrukken fløjten — et vemodigt "tlui" — som bærer langt over myr og fjeld, mens hannens spillæte er et klagende, bølgende "tuu-vii", der gentages under spilflugten. Hjejlen yngler hovedsagelig på fjeldheder og store moser i nord, mens mindre, sydlige bestande findes på hedemarker. Arten yngler på jorden i en lav fordybning på en tør tue, foret med laver og græsstrå, og hunnen lægger normalt 4 æg, som begge forældre ruger i omkring fire uger. Føden består af insekter, regnorme og andre hvirvelløse smådyr, suppleret med bær især om efteråret og vinteren. Ynglende hjejler ses bedst på fjeldheder og myrer i juni-juli, mens store flokke under trækket i marts-april og september-oktober samler sig på pløjemarker. Hjejlen tilhører brokfuglefamilien og yngler på heder, moser og tundra i det nordlige Europa, i det vestlige Asien og på det nordøstlige Grønland. Vinteren tilbringes i Vesteuropa og Middelhavsområdet, og globalt regnes arten som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Strande, vådområder, enge
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Vadefugle