Hjerpen er den mindste af de nordiske skovhøns, 34–39 cm lang, med et vingefang på cirka 48–54 cm og en vægt på omkring 300–450 gram. Fjerdragten er finplettet i gråt, brunt og hvidt — en perfekt kamuflagedragt mod skovbundens mønster — og på issen bærer den en lille rejsbar top. Hannen kendes på en sort, hvidkantet strubeplet, mens hunnen har en lysere, brunspættet hage. På flugten ses et tydeligt sort endebånd yderst på den grå hale, men ellers er kønnene meget ens.
Hannens revirkald er en meget tynd, højfrekvent og langtrukken fløjtetone, "si-si-si-siii", der er svær at opfatte for mange og let drukner blandt andre skovlyde; den høres især under spilperioden om foråret og i nogen grad om efteråret. Hunnen svarer med kortere, lysere fløjt. Hjerpen yngler på jorden i en enkel, lavvandet grube, ofte skjult under en gran eller ved en stub, foret med blade og tørt græs; hunnen lægger typisk 7–11 æg, som ruges i omkring 23–27 dage, og de nyklækkede kyllinger forlader straks reden og følger hunnen alene. Om sommeren æder den grønne plantedele, bær, frø og insekter, mens kyllingerne er afhængige af proteinrig insektføde; om vinteren skifter den til knopper og rakler, især fra el, birk og pil, som den plukker oppe i træerne. Arten er stedfast og lever i tæt, fugtig nåle- og blandskov i store dele af skovbygderne, men mangler på det åbne fjeld og er meget sjælden i de sydlige jordbrugsegne.