Husrødstjert (Phoenicurus ochruros) i Danmark
Husrødstjerten er 14-15 cm lang med et vingefang på 23-26 cm og en vægt på 14-20 gram. Hannen er sodsort på krop og ansigt med et lyst vingefelt og en lysende rustrød hale og overgump, mens hunnen er ensfarvet gråbrun, men har samme rustrøde hale. Halen dirrer ofte nervøst, hvilket er typisk for rødstjerter. Til forskel fra den almindelige rødstjert mangler hannen den hvide pande og det rustfarvede bryst.
Sangen er karakteristisk - en kort strofe, der indledes med fløjtende toner og afsluttes med et raspende, skrabende parti, der minder om lyden af grus, der harves. Kaldet er et hårdt "tsk-tsk" eller "fid-tk". Husrødstjerten har bredt sig nordpå i Nordeuropa, og bestanden er stigende. Arten er oprindeligt knyttet til klippefulde egne, men har med urbaniseringen tilpasset sig byer, industriområder, havne og stenbrud, der fungerer som et klippelignende erstatningshabitat - gode lokaliteter findes blandt andet i havne- og industrimiljøer i de større danske havnebyer. Den yngler i huller og på beskyttede afsatser i bygninger, som under tage, på bjælker og i mursprækker, hvor hunnen lægger 4-6 æg; i en god sæson når parret ofte to kuld. Føden består af insekter, larver og edderkopper, som plukkes fra jorden, vægge og tage eller fanges i korte udfald i luften fra et højtsiddende udkigspunkt, mens bær og små frugter suppleres til sensommer og efterår. Fuglen ankommer i april og forlader landet i oktober. Husrødstjerten tilhører slægten Phoenicurus i fluesnapperfamilien. Oprindeligt var den en fugl i klippefyldte og bjergrige egne, men i takt med byudviklingen har den tilpasset sig byer, industriområder og stenbrud, der byder på et tilsvarende levested. Arten har bredt sig nordpå i Europa og er globalt vurderet som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Drosler