Kongeørn (Aquila chrysaetos) i Danmark
Kongeørnen er fjeldenes og skovlandets majestætiske storørn - mørkebrun med gyldenbrun nakke og en kraftfuld flugt over vidder. Den måler 75-90 cm med et vingefang på 190-230 cm og en vægt på 3-6,5 kg, og hunnen er tydeligt større end hannen. Den voksne fugl er mørkebrun med varmt gyldenbrune fjer i nakken, som har givet arten dens navn, og benene er fjerklædte helt ud til tæerne. Ungfuglen kendes på hvide felter midt i vingen og en hvid, sortbåndet halerod; den voksne dragt opnås gradvist frem til omkring femårsalderen. I flugten holdes vingerne i et fladt V.
Kongeørnen er overvejende tavs - ved reden og under spillet kan et lyst, skraldende "ki-ki-ki" eller fløjtende kald høres, men fuglen opleves som regel uden lyd. Den yngler tidligt: den store risrede placeres på en klippehylde eller højt oppe i et groft fyrretræ og bruges ofte i mange år. Hunnen lægger typisk 2 æg og ruger i 43-45 døgn, men det er almindeligt, at kun én unge overlever til flyvefærdig alder efter 65-80 døgn. Kongeørnen jager primært mellemstore pattedyr og fugle som harer, ryper og skovfugl, og tager også rådyrkid og rævehvalpe, mens ådsler er en vigtig fødekilde om vinteren, hvor ørnene samles ved selvdøde eller trafikdræbte dyr. I Norden yngler arten hovedsagelig i fjeldkæden og de store, sammenhængende skovlandskaber. Kongeørnen er overvejende standfugl, men unge fugle kan strejfe vidt omkring, og enkelte fjeldfugle trækker sydpå om vinteren. På Den danske Rødliste 2019, som DCE ved Aarhus Universitet udarbejder sammen med Dansk Ornitologisk Forening, er arten vurderet som kritisk truet (CR) for den nationale ynglebestand.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, åbent land, kyst
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Rovfugle