lapmejse (Poecile cinctus) i Danmark
Lapmejsen er den nordligste af mejserne, 13–14 cm lang, med et vingefang på omkring 20–22 cm og en vægt på 11–13 gram. Den kendes på den gråbrune, matte isse — til forskel fra andre mejser har den ingen sort eller skinnende isse. Hagen bærer en stor mørk plet, kinden er hvid og ryggen olivenbrun, mens undersiden har en varm beige til rustbrun tone, tydeligst på flankerne; fuglen virker noget langhalet og lurvet.
Kaldet er nasalt og raspende, ofte gengivet som "tsjiff-tsjiff-tsjedda", og er dæmpet, så det bedst høres på nært hold i den lysåbne, nordlige fyrreskov. Lapmejsen yngler i huller, gerne i rådne stubbe eller døde træer, som den selv kan hakke ud eller udvide, og hunnen lægger typisk 6–8 æg — adgangen til dødved er afgørende, hvilket gør arten afhængig af gammel, urørt skov. Føden består af insekter, edderkopper og frø, og lapmejsen lægger forråd ved at gemme mad i barksprækker og blandt laver, hvilket hjælper den gennem de lange, kolde nordlige vintre. Den har det nordligste udbredelsesområde af alle mejser og er den eneste mejseart, der findes i både Europa, Asien og Nordamerika; i Norden holder den til i gammel, lysåben fyrreskov og til dels i fjeldbirkeskov længst mod nord, hvor bestanden anses for at være i tilbagegang på grund af tab af gammel fyrreskov gennem skovhugst. Lapmejsen har det allernordligste udbredelsesområde af alle mejser og er den eneste mejseart, der forekommer i både Europa, Asien og Nordamerika; den yngler i huller, gerne i morkne stubbe eller døde træer, hvor den selv kan hakke et redehul ud, hvilket gør den afhængig af gammel, urørt skov med rigeligt dødt ved.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Mejser