Lille regnspove (Numenius phaeopus) i Danmark
Lille regnspove er en mellemstor vadefugl på 40-46 cm med et vingefang på 76-89 cm. Dragten er brungrå og tæt stribet. Næbbet er nedadbøjet, men kortere end hos den nærtbeslægtede stor regnspove, og det sikreste kendetegn er hovedmønsteret: to mørke isseband med et lyst midterbånd imellem samt en tydelig øjenbrynsstribe. Stor regnspove har til sammenligning et mere ensfarvet, jævnt stribet hoved. I flugten ses en lys kile op på ryggen.
Kaldet er meget karakteristisk - en hurtig, rullende og jævn fløjten i en række af omkring syv ensartede toner, "pipipipipipi", som klart adskiller sig fra stor regnspovens melodiske "kuur-li". Lille regnspove yngler på moser og fjeldheder i nord samt ved kystnære engmarker. Den lægger sine æg i en grund fordybning på en tue eller i lavtvoksende vegetation, normalt et kuld på fire æg, som ruges af begge forældre. Parret deltager også livligt i forsvaret af rede og unger mod rovdyr, kragefugle og rovfugle, ofte med højlydte advarselskald og angreb fra luften. Føden består af insekter og larver, krebsdyr, snegle, småfisk og orme, som findes i fugtige marker og langs strande, og om sensommeren og under trækket suppleres kosten med bær som krækbær og blåbær - en vigtig energikilde inden de lange flyvninger mod vinterkvartererne i Afrika. Arten ankommer i april-maj og forlader ynglepladserne igen i juli-september; under trækket ses den også ved kyster og lavlandssøer længere mod syd. Lille regnspove tilhører sneppefamilien (Scolopacidae) og yngler i det nordlige Europa og Asien, mens vinteren tilbringes ved kyster i Afrika, det sydlige Asien og Australien. Arten er globalt vurderet som livskraftig (LC), og den amerikanske bestand, der tidligere blev regnet som underart, udskilles i dag ofte som en selvstændig art.
Hurtige fakta
- Levested: Strande, vådområder, enge
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Vadefugle